Om Gree
Gree Electric Appliances er en international industrivirksomhed, som producerer varmepumper til privat beboelse, kommercielle klimaanlæg til erhverv og industri, intelligente styringer, luftbaserede vandvarmere, smartphones, husholdningsapparater, mv.
Gree blev grundlagt i 1991 og er i dag en af verdens førende producenter af varmepumper og klimaanlæg. Virksomheden er anerkendt og respekteret overalt i verden for at anvende avanceret og innovativ teknologi og strenge kvalitetskontroller til at udvikle miljøvenlige produkter, der er med til at reducere den globale CO2-udledning.
Hovedkvarter i Kina
Gree’s hovedkvarter er placeret i Zhuhai, en smuk kystby i Guandong-provinsen i det sydlige Kina. Gree beskæftiger flere end 80.000 medarbejdere, og virksomheden har etableret 11 produktionsbaser rundt om i verden, hvoraf ni er placeret i Kina og yderligere to i henholdsvis Brasilien og Pakistan. Gree har desuden fem baser af vedvarende ressourcer samt seks datterselskaber, der dækker hele forsyningskæden fra produktion af kernedele og komponenter til genvinding af affaldsprodukter.
Globale markedsledende teknologier
Gree har siden sin etablering udviklet 24 globale markedsledende teknologier. Virksomhedens produkter er inddelt i 20 kategorier, 400 serier og mere end 12.700 modeller med 36.949 teknologi-patenter, herunder 15.253 opfindelses-patenter. Gree er repræsenteret i over 160 lande og har flere end 300 millioner brugere på verdensplan.
Siden 2005 har Gree hvert år toppet listen for produktion og salg af varmepumper til privat beboelse, og i 2018 var virksomheden placeret som nummer 294 på Forbes’ ”Global 2000 Public Companies.”